Brændselskvalitet af træpiller – invester i træpiller med god brændselskvalitet

Benytter du træpiller så læs mere her om brændselskvalitet af træpiller. Brændselskvalitet af træpiller afhænger af flere faktorer, som du som bruger bør være opmærksom på.

Bruger du træpiller, når du skal have opvarmet dit hjem? I så fald så kan det være relevant for dig at vide noget om brændselskvalitet af træpiller. Mange forskellige parametre har her indflydelse på brændselskvaliteten af dine piller, og denne artikel vil fortælle dig mere om, hvilke faktorer du især skal fokusere på, når du skal have fundet de træpiller, som brænder bedst.

Brændselskvalitet af træpiller – vigtige parametre

Kvaliteten af dine træpiller kan variere meget. I denne forbindelse skal du især holde øje med forhold såsom holdbarhed, råvarer og vandindhold. Mht. vandindhold så bør det ikke overstige 12-15 procent. Hvis det overstiger dette niveau, så vil brændselskvaliteten falde drastisk, samtidig med at pillerne vil begynde at falde fra hinanden.

Derudover skal du selvfølgelig også være klar over hvilken slags træpiller, du er ude efter. Træpiller varierer her lige fra 3 til 25 milimeter i diameter, mens at længden kan variere fra 5 til 40 milimeter. I Danmark er de mest populære træpiller 8 mm- og 6 mm-pillerne, som er kendt for en ganske høj brændselskvalitet.

Endelig skal du sørge for, at dine træpiller så vidt muligt består af ubehandlet træ. Denne slags træ har en bedre brændselskvalitet samtidig med, at denne type træ i modsætning til behandlet træ ikke forurener ved afbrænding. Derudover må pillerne kun indeholde 1 procent lim og må ikke indeholde nogen former for plastik eller metal.

Brændselskvalitet af træpiller – problemer med smuld

Et vigtigt forhold i forbindelse med brændselskvalitet af træpiller er, hvor meget smuld der er i varen. Smuldet er de små stykker af træpillerne, som falder af undervejs i forbindelse med enten produktionen, håndteringen på savværket eller under pilletransporten.

Smuld, som opstår under produktionen, vil som oftest fjernes af producenten. Smuld som opstår senere hen bliver som regel ikke fjernet, hvilket kan føre til brodannelse over indføringssneglen i pillesiloen. Smuld og piller skiller i denne forbindelse let fra hinanden, hvilket resulterer i ujævn og dårlig brændselstilførsel.

Med andre ord: hvis du gerne vil have en så høj brændselskvalitet af træpiller som muligt, så gør hvad du kan for at finde ud af på forhånd, hvor god en given forhandler er til at forhindre smuld blandt pillerne. Standarden er i denne forbindelse, at der på intet tidspunkt bør forekomme mere end 8 procent smuld blandt dine træpiller. Derudover vil det normalt gælde, at jo mindre et anlæg du anvender til at håndtere dine træpiller, jo større problemer vil du have med smuld mellem pillerne.